Vandet får mere plads ved Tim Å
Et lokalt initiativ bliver til naturgenopretning. Anlægsarbejdet er nu begyndt nord for Ringkøbing.

Naturgenopretningen ved Tim Å er nået fra planlægning til anlægsarbejde. Naturstyrelsen meddelte den 23. oktober, at gravemaskinerne er gået i gang i området nord for Ringkøbing. Initiativet udspringer af lokale lodsejeres ønske om at give vandet og naturen mere plads på tidligere landbrugsarealer.
Bag arbejdet ligger flere års undersøgelser, aftaler og myndighedsbehandling. Naturstyrelsens projekt vest for Tim omfatter omkring 87 hektar mellem Holstebrovej og Tim Kirkevej. Arealet består af kulstofrig lavbundsjord, hvor vandstanden er afgørende for, hvordan jorden påvirker klimaet.
Derfor skal jorden være vådere
Når tørvejord drænes, kan ilt trænge ned til gamle planterester. Det sætter gang i nedbrydning, som frigiver kulstof som CO₂. Naturstyrelsen beskriver genopretning af vandstanden som en måde at bremse denne proces på. At tage jorden ud af dyrkning er derfor kun en del af opgaven; afvandingen skal også ændres.
I afgørelsen for Tim Å beskriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at dræn og grøfter skal sløjfes. Formålet er både at begrænse udledningen af klimagasser og reducere kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Det er projektets forventede virkninger, ikke resultater fra målinger efter færdiggørelsen.
Aftaler før gravemaskiner
Naturstyrelsen gennemførte forundersøgelser i 2021–2022. Derefter fulgte jordfordeling i 2023–2025, med anden jordfordelingskendelse i februar 2025. Styrelsens projektside oplyser, at der er indgået aftaler med alle lodsejerne.
Jordfordeling er en vigtig del af forløbet, fordi ændret vandstand berører den fremtidige brug af arealerne. Naturgenopretning kræver dermed både et teknisk projekt og aftaler om jorden. Efter etableringen skal forpligtelser tinglyses, så arealerne fremover bevares som græs- og naturarealer med naturlig vandstand.
Flere myndigheder har behandlet sagen
Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggjorde den 9. september landzonetilladelse og dispensationer efter naturbeskyttelsesloven. Klagefristen var den 7. oktober. En separat screening fra september fastslog, at projektet ikke krævede en miljøkonsekvensrapport. En sådan afgørelse er ikke det samme som, at et projekt er uden miljøpåvirkning; den handler om, hvilken vurderingsprocedure der kræves.
To projekter med samme ånavn
Der er grund til at være opmærksom på geografien, når man læser om Tim Å. Kommunen har også et andet naturgenopretningsprojekt på 104 hektar fra Nr. Esp Mølle til Tim Mølle. Her har kommunen beskrevet genslyngning af åen og etablering af okkersøer.
Det er et andet projekt end Naturstyrelsens 87 hektar mellem Holstebrovej og Tim Kirkevej. Oplysninger om eksempelvis antal kilometer genslynget å eller forventede klimabesparelser fra det kommunale projekt kan derfor ikke uden videre bruges om det arbejde, som Naturstyrelsen nu har sat i gang.
For det aktuelle projekt er den konkrete milepæl, at anlægsfasen er begyndt. Hvordan naturen og vandmiljøet udvikler sig bagefter, må vurderes ud fra de faktiske forhold og efterfølgende dokumentation.
Kilder og baggrund
- Naturstyrelsen: projektets område og tidsplan
- Naturstyrelsen: hvorfor vandstanden hæves
- SGAV: screening af projektet, 7. september 2026
- Ringkøbing-Skjern Kommune: tilladelser til de 87 hektar
- Ringkøbing-Skjern Kommune: det separate kommunale projekt
23. oktober 2026. Artiklen er udvidet med baggrund og supplerende kilder den 27. oktober 2026.


